Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Vuggestuen Bakkevej er et skønt dagtilbud til de mindste. Vi ligger lokalt i Ølstykke, blot 5 minutters gang fra Ølstykke station, byparken og biblioteket.

Fakta om institutionen:

Vuggestuen Bakkevej åbnede sine døre for første gang den 3. januar 2022. 

Vi er normeret til 24 skønne vuggestuebørn fordelt på to grupper. 

Hver gruppe har sin egen stue med to pædagoger og en medhjælper, som alle brænder for at gøre hverdagen tryg og udviklende for børnene. 

I vores vuggestue har vi to store grupperum, et rum til kreativitet, et tumlerum til at udfolde sig fysisk samt en dejlig stor legeplads med masser af plads til at gå på opdagelse i. 

Vuggestuen Bakkevej hører sammen med børnehuset Maglehøj. Det betyder at vi har fælles ledelse og afholder de samme årlige begivenheder samt fælles forældremøder. 

Vi vægter det gode samarbejde højt og ønsker, at vi sammen kan være med til at give børnene gode og stærke venskaber i de respektive aldersgrupper.  

Vi har fælles forældreråd med Børnehuset Maglehøj. I forældrerådet vælges der en forældrerepræsentant til områdebestyrelsen i Ølstykke. Valg til forældreråd foregår på det årlige forældremøde.